Øjnene lyser op, og ansigterne stråler, når de fortæller om deres tid i Brasilien: ARCADEON-medarbejdere Viola Lomberg og Lukas Franzen var live med som volontører i Det Tyske Hus ved De Olympiske Lege i Rio de Janeiro fra den 30. juli til den 23. august 2016.
Begge er i øjeblikket i gang med deres uddannelse som hhv. hotelassistent og hotelassistent og blev af ARCADEON-direktør Jörg Bachmann sær-orlovsberettiget specielt til OL. I Det Tyske Hus var de en del af et team på 43 volontører, næsten udelukkende studerende. “Vi var de eneste i teamet med en baggrund inden for gastronomi,” beretter de – og så blev de to elever midlertidigt supervisorer, der overvågede de brasilianske servicekræfter, udførte værtindeopgaver og sørgede for orden.
Arbejdsatmosfæren var afslappet, kommunikationen var i starten en udfordring. Der blev talt “med hænder og fødder”, og den første sætning, de lærte på portugisisk, var “Taler du engelsk?” Svaret var dog for det meste “nej” – men med hjælp fra smartphone og online-oversætter lykkedes det altid på en eller anden måde. De unge mennesker fortæller grinende om deres første besøg i en mobiltelefonbutik for at skaffe sig SIM-kort til Brasilien. Seks brasilianske medarbejdere, ingen talte tysk eller engelsk, men alle var fuldstændig afslappede og hjælpsomme. “De var virkelig rolige.” Og med SIM-kortene lykkedes det hele til sidst.
Og hvordan var brasilianerne ellers? “Meget venlige!” Der følger stor ros til de brasilianske værter, beretninger om den afslappede stemning på arbejdet, kombineret med begejstrede fortællinger om den fantastiske atmosfære i Rio og i Det Tyske Hus. Især imponerede det de to unge mennesker, hvor ukomplicerede atleterne var, hvordan de kom hen til dem, takkede dem for deres arbejde og simpelthen optog dem som en del af den olympiske familie. Alle hørte til.
Kun én gang gik Det Tyske Hus “på halv stang”: efter den tragiske ulykke, der kostede kanoslalomtræner Stefan Henze livet. Ingen musik, ingen dans, ingen alkohol – til gengæld masser af holdånd og sammenhold.
Adspurgt om deres bedste oplevelser skal Lomberg og Franzen tænke sig om et øjeblik. Hele tiden var simpelthen så fantastisk. Noget helt særligt for dem var pianisten Lang Langs optræden, som spontant spillede en aften i Det Tyske Hus. Imponerende var atmosfæren på de olympiske stadioner, som de besøgte flere gange: til hockey, til håndbold og til semifinalen i bordtennis. Smuk var også Ipanema-stranden med dens store bølger. Men det bedste var udflugten til Sukkertoppen, inklusive en drømmeagtig solnedgang og Caipirinha ved mellemstoppet: “Derfra ser man først, hvor enorm byen er!” Og hvor genial Rio de Janeiro ser ud om natten.
Og så beretter de to om et lille personligt eventyr: De var indkvarteret i en privat bolig i Barra di Tijica, lige rundt om hjørnet fra stranden. Den 21. august om aftenen fandt staff party sted, afskedsaftenen i Det Tyske Hus. Den nat var der en storm – og derefter var der ingen strøm og intet vand “hjemme”, ved temperaturer på op til 32 °C. Senest da blev det klart for dem, hvor meget livsmentaliteten mellem tyskere og brasilianere alligevel adskiller sig. Udlejeren tog det helt afslappet og mente
, at det nok skulle ordne sig igen. Sandsynligvis var det også tilfældet, men de to volontører oplevede det ikke igen inden deres afrejse den 23. august. Der var dog mulighed for at tage et hurtigt bad i lufthavnen i Sao Paolo – ellers ville den 23 timer lange returflyvning have været meget ubehagelig.
Ville de gøre det igen? “Absolut!” Til Tokyo 2020 ønsker begge at være med igen som volontører i Det Tyske Hus. Og: “Jeg ville også lade mig overtale til Korea 2018,” siger Viola Lomberg.
